Kirkegårde

Vallensbæk og Helligtrekongers Kirker samt kirkegård ligger smukt placeret i landskabet tæt på idylliske Vallensbæk landsby. Skov, gadekær og marker danner, sammen med Helligtrekongers Kirke, unikke rammer omkring kirkegården. Kirkegården huser velplejede og traditionelle gravstedtyper til kister og urner, samt anonyme fællesgrave til begge. 

Der etableret granitbelægning ved kirkegårdens indgang og som tværgående bånd inde på kirkegården. Der er adgang til skovkirkegården fra vest og i tilknytning til Helligtrekongers Kirke og Sognegården, er der rig mulighed for parkering.

Kirkegården har, udover at huse gravsteder af forskellig karakter, flere rekreative områder med stier, der anvendes flittigt og som danner rig mulighed for fordybelse, fred og ro.  

Kirkegården er udvidet af flere omgange. En af udvidelserne omfatter ca. en hektars indviet græsareal, som blev udlagt til katastrofekirkegård i 1970’erne.  Heldigvis anses den ikke længere for at komme i anvendelse og er nu i gang med at blive omdannet til skovkirkegård, samt rekreativt område, med et parklignende udtryk.  

Derudover er Vallensbæk kirkegård omfattet af den såkaldte Exner-fredning og er en del af en grøn kommune, som vægter naturen højt og arbejder for åbne landskaber.  

Provstiet har ligeledes fokus på Grøn kirke, hvorfor skovkirkegårds anlæg er designet med FN’s Klimamål in mente, herunder Verdensmål nr. 10 (Mindre ulighed), nr. 11 (Bæredygtige byer og lokalsamfund), nr. 13 (Klima-indsats) og nr. 15 (Livet på land).

Det nye skovafsnit indbyder til refleksion, ro og fred i naturskønne og grønne omgivelser. Læs mere om arkitekt Anne Stausholms' tanker bag skovafsnittet.

Vallensbæk kirkegård er delt ind i forskellige afdelinger, herunder den nye skovafsnit. Se kirkegårdenes afselingers beliggenhed og beskrivelse på: Kirkegårdsafdelinger.

Kirkegårdsafdelinger

Gennemgang af Vallensbæk Sogns kirkegårdsafdelinger og beskrivelse af kistegravsteder, urnegravsteder, anonyme fællesgravsteder samt den nye skovkirkegård (kort: Anne Stausholm).

Kirkegårdsafdelinger
undefined

Find gravsted

Hjemmesiden Find gravsted giver mulighed for at søge gravsteder på en lang række danske kirkegårde samt oplysninger om gravnes placering på kirkegården (også tilgængelig som app).

Find gravsted
undefined

Vedtægter

Læs vedtægterne for Vallensbæk Sogns kirkegårde, herunder bestemmelser om de takster, der gælder på kirkegårdenes forskellige afdelinger.

Vedtægter
undefined

Takstblad

Se kirkegårdstakster for Vallensbæk Sogns kirkegårde. Taksterne følger de statslige regler for beregning af gebyrer og afskrivning af bygninger, anlæg og installationer.

Takstblad