Sognebåndsløsning

Som medlem af folkekirken hører man til menigheden i det sogn, hvor man bor. Det kan ændres, hvis man ønsker tilknytning til en anden kirke ved sognebåndsløsning.

Ved at løse sognebånd til præsten i et andet sogn end bopælssognet får man de samme rettigheder, som dem, der bor i dette sogn – dvs. ret til dåb, vielse og begravelse fra kirken samt at stille op og stemme til menighedsrådsvalget.

Ønsker du at løse sognebånd til en præst i Vallensbæk Sogn, skal du henvende sig til den præst, du ønsker at løse sognebånd til og udfylde sognebåndsløserblanketten. Præsten skal skrive under på, at han/hun er villig til at modtage dig som sognebåndsløser. Sognebåndet er personligt og bortfalder, hvis præsten fratræder sin stilling ved kirken.

Hvis sognebåndet ønskes ophævet kan sognebåndsløseren anmelde, at sognebåndet ophører, ligesom præsten ved særlige omstændigheder kan opsige sognebåndet.

Læs mere om sognebåndsløsning.

Download blanket til sognebåndsløsning.