Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Krav om Coronapas i folkekirken

Ved kirkelige handlinger som fx gudstjenester, bryllupper og begravelser er antallet af deltagere inde i kirkerummet fortsat bestemt af areal- og afstandskravet. Det er vigtigt at understrege, at der fortsat skal holdes 1 meters afstand og 2 meter, hvis der skal synges. Til gengæld skal der IKKE vises Coronapas.

Menighedsaktiviteter for større forsamlinger er underlagt særlige regler.  Så snart antallet overstiger 25 personer, ved fx Pejsestue, Sangeftermiddag, koncerter og menighedsrådsmøder, skal der vises gyldigt Corona-pas. Alle deltagere skal sidde ned. 

Derudover bliver planen for udfasningen af forsamlingsforbuddet fulgt som planlagt: Fra torsdag den 6.
maj må man være 25 personer indendørs og 75 personer udendørs – fx til begravelser og bisættelser. 21. maj lempes forsamlingsforbuddet igen: 50 deltagere indendørs / 100 deltagere udendørs. 11. juni sættes antallet indendørs op til 100 deltagere indendørs og udendørs forsvinder begrænsningerne.  Til august forventes det at forsamlingsforbuddet helt udfases.

Information fra landets stifter 6/5-21


CORONAPAS
Ved ankomst til arrangementet skal du fremvise et gyldigt Corona pas, enten udskrevet på papir eller forevist på mobil samt legitimation i form af pas, kørekort eller sundhedskort.

Med Coronapas menes en af følgende:

  • En negativ covid-19 test foretaget indenfor 72 timer (PCR-test eller lyntest)
  • Et bevis for tidligere covid-19 smitte: Et positivt resultat af en covid-19-test, der er mindst 14 dage og højst 180 dage gammelt regnet fra tidspunktet, hvor testen blev foretaget
  • Et bevis for delvist vaccinationsforløb mod covid-19

Navnet på indehaveren af Coronapas skal svare til navnet på personens medbragte pas, kørekort, sundhedskort eller
andet offentligt udstedt identitetskort. Såfremt du ikke kan fremvise et gyldig Coronapas, vil du blive nægtet adgang
til arrangementet.

FRITAGET FOR CORONAPAS

Kravet om Coronapas gælder ikke for følgende:

o Børn under 15 år.
o Personer der af medicinske årsager ikke bør få foretaget en COVID-19 test.
o Personer, der som følge af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ikke bør få foretaget en COVID-19 test.

Kravene til Coronapas vil af myndighederne løbende blive justeret i overensstemmelse med ny information og anbefalinger om smitte og test.

BRUG AF MUNDBIND

Brug af mundbind eller visir er fortsat et krav, når du skal deltage i et indendørs arrangement.
Du skal bære mundbind eller fuldt dækkende visir, indtil du sidder på din plads. Ligeledes når du rejser dig fra din plads - såvel under som efter arrangementet – skal mundbindet bæres igen.
Børn under 12 år er fritaget for at bære mundbind eller visir.

Øvrige retningslinjer i forhold til Covid-19