JEG VILLE IKKE GIDE LEVE UDEN KATEDRALER

Udgivet tor d. 23. apr 2020, kl. 15:00
Virtuel kirke i en Coronatid

Er det fornuftigt at tro? Nej, tro har intet med fornuft at gøre, men den giver mening.

Troen erfares, ligesom vi erfarer, at vi trækker vejret. Når det gælder åndedrættet, kan det meste forklares rent biologisk, men det ændrer ikke på, at det opleves som et under, når vi mærker, at et lille nyfødt barn trækker vejret og lever.

Tro er tillid til det, vi ikke kan se, men som vi aner og længes efter.

Tilliden kan ikke forklares rationelt. Den er lige så irrationel og uden for kontrol, som når vi forelsker os. Men den får os til at åbne vore sind for en større virkelighed, der kan kaste lys ind over vores tilværelse og give os håb og sindsro i en kaotisk verden.

Forfatteren Pascal Mercier har i sin roman ”Nattog til Lissabon”, skrevet en slags trosbekendelse, der viser, at troen rækker langt ud over det vi kan fatte med fornuften. Den kan vi spejle os i, mens vi venter på, at vi igen må samles i vore skønne kirker.

Jeg vil ikke kunne leve i en verden uden katedraler. Jeg har brug for deres skønhed og ophøjethed. Jeg har brug for dem som en modvægt mod verdens banalitet. Jeg vil se ud gennem de strålende kirkeruder og lade mig blænde af de overjordiske farver. Jeg har brug for deres strålende glans. Jeg har brug for dem som en modvægt imod uniformernes gråmelerede ensformighed. Jeg vil lade mig omslutte af kirkens strenge kulde. Jeg har brug for det som en modvægt mod kasernegårdens skrålen og medløbernes dybsindige vås. Jeg vil høre orglets brusende klange, denne oversvømmelse af overjordiske toner. Jeg har brug for dem som en modvægt imod marchmusikkens skingre idioti. Jeg elsker bedende mennesker. Jeg har brug for synets af dem. Jeg har brug for dem som en modvægt mod overfladiskheden og tankeløshedens snigende gift. Jeg vil læse Biblens magtfulde ord. Jeg har brug for den uhåndgribelige styrke i deres poesi. Jeg har brug for dem som en modvægt mod sprogets slaphed og parolernes diktatur. En verden uden alt dette ville være en verden, hvor jeg ikke gad leve.

- refleksion af sognepræst Maj Britt Færk Justesen

Kommentarer

Tilføj kommentar

Ophavsret: