LIVETS VÆRDI

Udgivet fre d. 3. apr 2020, kl. 09:00
Virtuel kirke i en Coronatid

Hvad er det, der gør livet værd at leve?

De fleste dage har vi hverken tid eller overskud til at stille os selv det spørgsmål. Men lige nu er der meget tid til at tænke over det spørgsmål, ikke mindst fordi vi ikke må være tæt på andre end dem, vi bor sammen med. Covid-19 og alle håndreglerne bryder gennemgribende ind i den måde, vi plejer at vise omsorg og kærtegn, medfølelse og lykønskning, anerkendelse og høflighed. I en normal dagligdag bruger vi helt konkret vores hænder til at vise hinanden, at vi bærer med på hinandens liv. Normalt viser vore hænder andre, at de gør vores liv værd at leve. Men både før og efter Corona-krisen sker livet vel også bare. For de fleste både er og vil dagene igen blive fyldt af opgaver, ansvar og alt muligt, vi gør og skal. Lige sådan som det også helst skal være. Livet. At vi bare lever det.

Men lige nu, mens det unormale råder, mens alt for meget tid bliver slået ihjel på nettet og på tv, så stiller mange sig nok spørgsmålet: Hvad er vigtigt i mit liv? Hvad gør ondt og hvad gør godt? Hvad gør livet værd at leve?

Og mon ikke svaret for de fleste nu og her er: fysisk kontakt, kys og kram. De fleste har let ved at svare, at kærligheden er det, der gør livet værd at leve. Og det er også kristendommens svar. For kærlighed er navnet på Guds holdning til verden. Kirkerne overalt i verden blev bygget for at det kan forkyndes, at Gud er fortegnet for alt liv og vækst og fællesskab, at det er hans kærlighed, der gør os i stand til at elske og bære glæder og sorger sammen.

Og nok har Corona-krisen i den grad mindet os om, at det ikke er alt, vi kan styre. Denne krise vil sikkert være hård at komme igennem, som alle kriser er det. Men den vil den også udvikle os, som alle kriser gør. Vi kommer ud på den anden side af dem, anderledes end før, javist, men ofte klogere på livet, og hvad der er vigtigt for os. En krise viser os, at vi kan ikke spare det gode liv sammen. Men at vi må tage imod både det sure og søde, som det kommer. For livet er nu og det kræver os nu.

Livet handler jo faktisk alle dage om at finde mod/styrke til at tage de skridt, som vi inderst inde kan mærke er de rigtige. Og den Gud, der giver os glæde i hjertet og giver os håbet at leve på er ikke fornuftens Gud, men livets Gud. Og når vi i kirken taler om Gud, så er det helt centrale, at vi ikke taler om Gud ud fra nogle flyvske idéer om, hvad Gud mon eventuelt kunne være - vi kan tale helt konkret om Gud, for vi ser Gud i et menneskes ansigt - Jesus fra Nazareth.

Vores forhold til Gud bygger på Guds kærlighed, som netop viste sig ved, at han blev menneske - et menneske, der var villig til at sætte livet til for menneskers, for vores skyld. Det er ham, der holder hånden under os hele vores liv - sådan at der altid er mulighed for at tage fat på ny, når noget er gået galt for os - sådan at vi aldrig er ladt alene tilbage - uden håb. Sådan at håbet altid kan skinne for os.

Må håbet skinne for jer alle!

Sognepræst Charlotte Holm

Kommentarer

Tilføj kommentar

Ophavsret: