ALTID FREJDIG NÅR DU GÅR?

Udgivet tir d. 24. mar 2020, kl. 15:00
Virtuel kirke i en Coronatid

Det er en uoverskuelig tid, vi er i. Vi passer bedst på hinanden ved at være på afstand. Det er mærkeligt ikke at kunne mødes, som vi plejer. Men vi finder på råd. Vi ringer til vores familier, venner og kolleger. Vi mødes på internettets mange sociale platforme. Vi lever med det, der er. 

Jeg ringer med få dages mellemrum til mine forældre og med omtrent en uges mellemrum til mine søskende. Det er rart at tale med hinanden. Og jeg erkender det, jeg godt vidste i forvejen, at vi har mere at tale om, når vi taler sammen ofte. 

Jeg synger morgensang med DR eller Phillip Faber sammen med min ældste datter. Det samler at synge, sagde hendes efterskoleforstander altid. Vi giver ham ret. Og inde i mit hoved kører dagen igennem også en linje fra en salme. Den dukker op om og om; igen og igen. Linjen er ikke engang fra min yndlingssalme, men fra den måske banale, men også elskede og folkelige salme: Altid frejdig, når du går. 

Salmen er skrevet af Christian Richardt i 1867 til Syngespillet Tornerose. Det er heltens væbnersang: da han ikke kan trænge gennem tornehækken ved hjælp af sværdet, så griber han i stedet harpen og giver sig til at synge om tro, håb og kærlighed. Og se da lukkes han ind på borgen! Han synger dog ikke den linje, der netop kører i ring i mit hoved: med et fadervor i pagt, skal du aldrig gyse. I eventyrets verden er det gode alfer, der står på vagt og som giver mod.

Det er den folkelige brug, der har gjort ”Altid Frejdig, når du går” til, hvad den er. Danskere har både i freds- og krigstid taget denne enkle sang til deres hjerter. Mange, jeg kommer i kontakt med foreslår den naturligt til begravelser, for den kender de. Mange kan den også udenad! En af grundene til det, tror jeg, er salmens enkle tolkning af kristendommens budskab: at med Gud og fadervor ved vores side, så kan vi gå både liv og død i møde med frit mod.  

Jeg beder Fadervor næsten hver aften inde i mig selv, inden jeg lægger mig til at sove. For med et fadervor i pagt, gyser jeg mindre. Det hjælper faktisk lidt på alt det uoverskuelige, når jeg lægger bekymringerne over til Gud og beder ham passe på os alle. 

Guds nåde, fred og kærlighed være med jer alle!

Sognepræst Charlotte Holm

Kommentarer

Tilføj kommentar

Ophavsret: